We believe that we can offer you a better version of this website.

INT
LKW WALTERs API-grænseflader er ideelle til at gøre transportdata og -informationer tilgængelige effektivt og hurtigt.

Flere forbindelser med vores API-grænseflader

Som transportpartner hos LKW WALTER nyder du allerede i dag godt af fremtidens digitale standard. Det er vores mål at gøre det daglige arbejde i transportbranchen lettere og mere effektivt for alle involverede. For at opnå dette er vores gratis API-grænseflader et ideelt værktøj. De muliggør en direkte datastrøm mellem dig som transportpartner og os. Det er lige meget, om du bruger et selvudviklet eller et standard TMS (Transport Management System): Med vores grænseflader kan vigtige data og informationer udveksles direkte - uden nogen tidskrævende procedurer.

Med de gratis API-grænseflader får vores transportpartnere alle relevante transportdata direkte i deres eget IT-system.

Hvad er en API-grænseflade?

En API (Application Programming Interface) er en standardiseret grænseflade mellem to computersystemer. Med LKW WALTER's grænseflade udveksles vigtige transportinformationer direkte mellem dit og vores system. Manuelle skridt som forsendelse af en e-mail eller overtagelse og indtastning af data i ens eget system er dermed ikke længere nødvendigt. Derved opnår du mange fordele, der gør din arbejdsdag mere effektiv.

Dine fordele med en API-grænseflade

Med en API-grænseflade hører den manuelle indtastning af relevante informationer, så som ordrenummer, laste- og lossesteder eller arten af varer i ens eget system, fortiden til. Den direkte informationsudveksling med LKW WALTER giver dig som transportpartner den fordel, at du kan hente informationer blot ved at trykke på en knap. På den måde spares meget tid og mange penge.
Alle informationer i realtid direkte i dit system. Tidsbesparelse: Overfør transportordrer automatisk Mere effektivitet: Der frigøres personaleressourcer. Færre fejl i dataregistreringen. Gratis dataudveksling via vores API-grænseflade

Vores strategiske partnere

Hvis du vælger et transportstyringssystem fra en af ​​vores strategiske partnere, får du en API-forbindelse med LKW WALTER inkluderet som standard*. De her nævnte partnere repræsenterer et lille udvalg, men vores API-forbindelse kan oprettes af enhver udbyder. Hvis du allerede har et transportstyringssystem, skal du henvende dig til din udbyder for at oprette API-tilslutningen til LKW WALTER.

 

 

* Vi stiller dataene gratis til rådighed i API. Der kan dog påløbe ekstra omkostninger fra udbyderen (fx for engangsoprettelse).

Sådan får også du en gratis API-grænseflade

Det grundlæggende krav til en API-grænseflade er, at du er en aktiv transportpartner for LKW WALTER. Hvis dette er tilfældet, kan du anmode om adgang direkte hos din transportmanager.

Sådan fungerer det

Send os navn og e-mailadresse på din teknisk ansvarlige medarbejder.
LKW WALTER giver dig adgang til at kunne hente data. Du modtager alle nødvendige oplysninger inklusive teknisk dokumentation. Dermed er alt klargjort på vores side, for at du kan opnå adgang.
Nu skal du blot integrere API-grænsefladen i dit eget IT-system. Vigtigt: Du skal starte med dette skridt!
Kontakt venligst din transportmanager hos LKW WALTER.